+4574651350 (Booking Gråsten) | Telefontid mellem kl. 8.00-10.00 | Link til vores afd. i Sønderborg info@graastenfysioterapi.dk

Bliv klogere på refluks

Refluks

Har jeres barn en tendens til at gylpe maveindholdet op både under og efter måltider? Græder jeres barn ofte i flere timer og har svært ved at sove? Så kan barnet have refluks problemer.

BLIV KLOGERE PÅ REFLUKS

Refluks behandling til baby

Mange babyer har tendens til at gylpe efter de har spist. Maveindhold, der løber tilbage i spiserøret kaldes reflux. Det er meget normalt i spædbørnsalderen. Hvis maveindholdet kommer ud af munden, kalder vi det gylp. Det er ofte ret ubehageligt for den lille at der kommer syreholdig maveindhold fra mavesækken op i spiserøret og det kan give en utilpas og grædende baby. 

Man skal altid skelne mellem refluks (Gastroesophageal reflux – GER) og reflukssygdom (GERD – Gastroesophageal reflux disease), hvor der er stor mistrivsel hos barnet og måske pylorusstenose. Sidstnævnte behandles ikke her på klinikken, men skal under lægelig behandling.

Årsager til refluks som en osteopat kan hjælpe med

Mellem spiserør og mavesæk sidder der en lukkemuskel (cardia). Den er hos spædbørn ofte slap. Den får sin nerveforsyning fra en nerve, der kommer fra kraniet (10. kranienerve – n. vagus). Hvis der er fladt eller skævt/asymmetrisk baghoved eller nedsat bevægelighed i øverste del af nakken og op mod kraniet, kan denne biomekaniske dysfunktion påvirke lukkemusklen. Ligeledes kan disse spændinger også påvirke den nerve, der styrer vores svælg og tunge (9. kranienerve – n. glossopharyngeus), og babyen kan have sutte- og synkebesvær.

Hvis der er spændinger i mellemgulvet, kan det også påvirke spiserøret, ligesom spændinger i mavesækken og spiserøret også kan give anledning til refluks eller silent refluks. Er leveren på overarbejde pga. hormoner eller affaldsstoffer, eller hvis den ammende moder spiser noget, som barnet bliver påvirket af, kan denne ligeledes blive irriteret og påvirke kranienerverne, som påvirker nakken. Alt dette kan en osteopat hjælpe din baby med.

Hvad kan man selv gøre for at afhjælpe refluks?

Man kan selv prøve at afhjælpe refluks problemerne ved:

  • Hæve hovedgærdet, så baby sover højt 
  • Have babyen i en lodret stilling efter måltider
  • Mindre, hyppigere måltider, så babyen ikke overspiser
  • Få bøvset din baby af efter hvert måltid
  • Undgå bestemte fødevarer (koffein og mælkeproteiner), hvis du ammer, da det indirekte kan påvirke babys mave og lever

Hvad kan osteopaten gøre for din baby?

Hvis det ikke hjælper, så kan en osteopat hjælpe dig og din baby. Mange babyer er måske allerede på nexium (mavesyrehæmmende medicin), som er den medicinske tilgang til refluks. Osteopati kan være et alternativt eller godt supplement til den medicinske tilgang til refluks. 

Balance i systemet

Vi vil forsøge at finde den bagvedliggende årsag til refluks, som kan være spændinger eller ubalance i kroppen, organsystemet eller nervesystemet efter en måske lang og hård fødsel. Så hvis der er nogle låsninger eller spændinger i nakken eller ryggen eller organsystemet, kan det have en indflydelse på din babys refluks, og det kan en osteopat hjælpe din baby med, så der igen kommer balance i systemet.

Kontakt os i dag

Du skal være meget velkommen til at ringe ind og få en uforpligtende snak og/eller bestille en tid hos os. Hvis vi ikke tager telefonen, når I ringer, er det fordi, vi har travlt med patienter. Vi ringer tilbage hurtigst muligt, hvis I indtaler en besked med navn + telefonnummer. Ved afbud eller booking af tid henviser vi til vores online booking. I kan også udfylde kontaktformularen eller skrive til info@graastenfysioterapi.dk

Kontakt os på

+4574651350

Gråsten Fysioterapi & Osteopati
Sundhedshuset Gråsten
Ulsnæs 6, 1. sal
6300 Gråsten
CVR: 42870137

Sociale medier

Følg med på vores sociale medier, hvor vi regelmæssigt deler billeder af hverdagen i klinikken. Bliv en del af vores fællesskab.

Åbningstider

  • Mandag
  • Tirsdag
  • Onsdag
  • Torsdag
  • Fredag
  • Lørdag
  • Søndag

Links

  

Copyright © All Rights Reserved